Mads Henning Pedersen, Min BLOG

Mads Henning Pedersen, Min BLOG

Om Bloggen

Mine tanker, breve og synspunkter mm.

Kunsten at klatre.

dagstankerPosted by Mads Henning Pedersen Mon, June 20, 2016 15:19:36



Det fede ved at klatre er, at man er alene om sin præstation, man lærer af sig selv. Selvfølgelig også af andre.

Når man ser på dem der arbejde ved bouldervæggen, er de koncentrerede og refleksive.

Fra man går hen til væggen og ser begynder at ”læse” sin bane, så er det dig selv det handler om. Ruten studeres, flowet studeres, man markerer bevægelserne i luften foran sig. Man griber de første chunks, og opstigningen er i gang. Og så er det kun dig selv.

Kommer du op til top, så har du forstået ruten, fundet rytmen, sat fra de rigtige steder. Hvordan det lykkedes, ved man ikke rigtig, når man kommer ned. Men kroppen huskede alle de gange man har forsøgt og tænkt og set på andre.











  • Comments(0)//www.bocksbjerg.dk/#post57

Når jeg bliver gammel....

dagstankerPosted by Mads Henning Pedersen Sat, June 06, 2015 10:58:00
Grundlovsdag er en vigtig dag. selv om jeg er et politisk menneske, så er jeg ikke der hvor man holder denne fantastiske lov i dag. Jeg har tilbragt Grundlovsdag med, at holde en forsmag på hvordan det er at blive gammel. i hvert fald i betydningen at blive pensioneret. Jeg er et meget politisk menneske, men jeg er også blevet glad for freden og den ro der er i naturen og den glæde det er at præge sin bolig. så det dyrker Inge og jeg i dag.


Inge og jeg har plantet lavendelbedet om og kantet med strandsten.

Vi har plantet Hortensia ud.


Og luget ved bregnerne.


Det hele er blevet vandet med min hjemmelavede gødning:

1 kg friske brændenælder. de skud der kommer i maj er bedst, lægges i 10 l. vand. det henstår i 14 dage hvorefter resterne af brændenælder fjernes. Suppen stinker som en møding og skulde være lige så nærende for planterne.

du kan læse mere her:

http://begynderhaven.dk/index.php/byg-selv-projekter/203-braendenaeldegodning-hjemmelavet-godning.

Her er bregnerne før de fik gødning



Vores dejlige hund er på besøg hos Søren og Sofie. De har ham med til sportræning i dag. Han er blevet stor og en flot hund.





  • Comments(0)//www.bocksbjerg.dk/#post56

Vi har fået hund!

Huset i LundPosted by Mads Henning Pedersen Sat, January 31, 2015 11:35:43
To år efter at vi har sagt farvel til vores dejlige Kooiker, Kandis, var det tid til at købe en ny hund. Kooiker var udelukket, da vi havde brug for en ny relation og ikke en gentagelse. Valget faldt på en "Nova Scotia Duck Tolling Retriever", også kaldet en Toller. Min eneste betænkelighed var, at Lars Lykke har to. Men selv han kan vel tage en god beslutning. (Har jeg nogle liberale venner tilbage?).

Vi faldt for denne lille trold i et kuld af 7 hvalpe fra Kennel Redmounds v. Annette Stentsøe. Kennelen valgte ham til os efter de behov, vi gav udtryk for: Rolig, nysgerrig og interesseret i at lære. Og det er han. Vi går til hvalpetræning med ham og han lærer nye triks hurtigt. Selvfølgelig har der været meget med at bide i det ene og det andet, men efter fire uger, er det mest hans bideting det går ud over. Sofie og Søren vil bruge ham til jagt, så det er godt at han er kvik.

Vi fik jævnligt billeder og updates fra kennelen. Her er et fra hans første tur i det fri. Han er sq da ikke til at stå for.

Vi hentede ham op til juleferien, og havde 16 dejlige dage med at lære ham at kende.
Her iagttager han verden fra "mors" arm. Det er 2. dag hos os, så det hele skal lige studeres.Han lærte hurtigt at komme når man kalder på ham. Så efter et par dage kunne vi gå med ham langs vandet uden snor på. Det eneste man skulde huske, var at vise ham en godbid. Så var han der. Det er en stor fornøjelse at se ham gå og løbe i naturen. Det går stærkt nu, når han løber.

Sofie og Søren havde deres Kat Pento med på landet, og det fungerede fint omend Pento ikke helt forstår hvorfor det skal være så sjovt at hente pind og hoppe rundt.

Her er de fotograferet efter at have kendt hinanden i 6 uger.

Vi går til hvalpetræning med ham og det var det bedste vi har gjort for ham indtil nu. Han har lært at være hensynsfuld, at lege som en hundehvalp og lært at få nogle knubs. Det kan se voldsomt ud, men de lærer hurtigt at sige fra. Og de lærer hurtigt at respektere, når andre siger fra. Senere på måneden begynder vi på hundetræning. Jeg tror på, at hvis man lærer sin hund at omgås mennesker og adlyde de ting der er vigtigt for at en hund kan leve sammen med mennesker, så gør man hunden en tjeneste. Og sig selv også. Allerede nu nyder vi hans selskab og han tillidsfulde blik. Han elsker når vi leger og øver med ham. Det giver os nogle bånd der er vigtige. Helt ærligt, så er det et stort arbejde at få hvalp. Men hvis man giver det opmærksomhed og noget tid, så bliver det hurtigt nemmere. Allerede 6 uger efter han er kommet hjem til os, er han en rolig og omgængelig hund. Alle kan lide ham fordi han har lært den basale opdragelse. Og så er han bare så god og sød af natur.










  • Comments(0)//www.bocksbjerg.dk/#post55

Livet og døden

dagstankerPosted by Mads Henning Pedersen Fri, October 03, 2014 13:10:26

En klog artikel om grænselandet mellem liv og død. Der hvor døden har meldt sin ankomst, er blevet en følgesvend, og livet skal stadig leves.

"Forfatteren Per Olov Enquist sagde for en del år siden de kloge ord om at »en dag skal vi dø. Men alle andre dage skal vi leve«. skriver Mankell.

I denne weeekend vil jeg minde mig selv om hvor dejligt livet er, hvor meget jeg tager med mig fra de vidunderlige mennesker der ikke er omkring mig mere. Og hvor priviligeret jeg er ved alle de mennesker der er og var omkring mig.

Rigtig god weekend, alle mine FB venner.

http://politiken.dk/magasinet/feature/ECE2404020/nyt-brev-fra-kraeftsyg-mankell-man-kan-godt-yde-modstand/



  • Comments(0)//www.bocksbjerg.dk/#post54

Til min bror.

SkriverierPosted by Mads Henning Pedersen Mon, April 21, 2014 17:54:29


Kære bror.

Tillykke med de 62 år, som du ikke selv fik lov til at opleve.

Det har været en svær tid siden december 2012 til i går. Dels at du blev syg, dels at du blev så svækket, og så at du til sidst forlod denne verden. Det er godt fire måneder siden du døde, og jeg har virkelig skulde vende mig til, at du ikke er her mere. Selv om vi ikke overrendte hinanden, så var vi der altid, og du er sq den jeg har historie med, deler forældre med. Vi er brødre. Det er sq noget, og det har jeg altid sat pris på.

I går besluttede jeg mig for, at jeg ikke vil sørge mere. I dag sætter jeg flag på bordet og hylder dit liv. Jeg hylder vores barndom, hvor det f.eks. i skolegården, godt kunne betale sig at have en stor og stærk bror. Dit store arbejde i FSU og på Asnæs, og den betydning du havde for de mennesker. Vores dejlige ferier i Ræveskiftet med ”de gamle”. Og særligt at du skabte en familie som blev omdrejningspunkt i dit liv. Du fik endelig det kærlige los af din hustru, der gjorde at du fik set verden. Jeg hylder den nytårs aften hvor du ringede fra Trafalgar Square og fortalte begejstret om fyrværkeriet. Da du som en side bemærkning fortalte at I lige havde været i tre uger i Thailand. Der er tonsvis af pragtfulde øjeblikke som jeg vil tage med mig.

Når vi sætter os til middagsbordet, skåler vi for dig i Champagne og fortæller gode historier om dig. Din kærlighed vil altid være hos os.

Jeg skriver ikke til dig mere. For fremtiden kommer jeg hen hvor du ligger, og hvor der vokser så mange smukke blomster. Så får vi os en snak der. ;-)

Jeg elsker dig.

Din bror Mads.







  • Comments(0)//www.bocksbjerg.dk/#post53

Jule og nytårsbrev

SkriverierPosted by Mads Henning Pedersen Mon, December 17, 2012 18:37:12


  • Comments(0)//www.bocksbjerg.dk/#post52

Hans er død

Gensyn med vennernePosted by Mads Henning Pedersen Wed, September 12, 2012 12:43:59

Jeg har netop erfaret, at min gamle ven og kollega Hans var blandt de omkomne i speedbåd ulykken ved Hundige Havn mandag d. 10.9.

Jeg kommer til at savne hans tørre humor, hans kloge, pragmatiske bemærkninger, og hans glæde ved et godt selskab.

Hvil i fred min gamle ven, og vid at vi er der for din familie.

  • Comments(0)//www.bocksbjerg.dk/#post51

besøg

sommerglæder 2012Posted by Mads Henning Pedersen Sun, July 08, 2012 15:46:10
Hyggeligt besøg af Sofies studiekammerat Katja.

  • Comments(0)//www.bocksbjerg.dk/#post49
Next »