Mads Henning Pedersen, Min BLOG

Mads Henning Pedersen, Min BLOG

Om Bloggen

Mine tanker, breve og synspunkter mm.

Bonus og skattelettelse? Så gerne.

dagstankerPosted by Mads Henning Pedersen Fri, June 10, 2011 15:43:47
Nogle gange må man tænke mærkelige tanker for at komme frem til nogle nye.

Hvad gør vi f.eks. ved alle de mennesker der synes, at de har fortjent skattelettelser, når økonomien er ad h. til? Pudsigt nok er der et sammenfald mellem de mange der har kørt virksomheder i sænk og dem der vil have skattelettelser.

Virksomhederne vil også have skattelettelser. Men ærligt talt, De fleste betaler jo stort set intet.

Lad os prøve at komme dem i møde:

De højtlønnede argumenterer med, at det skal kunne betale sig at uddanne sig og tage et ansvar. Fint nok. Virksomhederne argumenterer med konkurencekraft. Fint nok.

Tænk lidt over det her:

Lad os sige at vi holder skatterne som de er lige nu. Lad os derefter indføre en bonusordning der belønner gode resultater. Men det er samfundet der uddeler bonussen. Succeskriterierne skulde være:

1.: Overskud i virksomheden. Ikke noget skatteteknik. Kontanter der kan investeres.

2.: Flere varige arbejdspladser. Ikke noget med arbejdsløse i praktik. Rigtige jobs med gode udfordringer.

3.: Godt og sikkert arbejdsmiljø, ingen nedslidning og god tone mellem alle.

4.: Ingen direktør har en fast løn over 1.000.000,-kr. resten skal være bonus baseret på ovennævnte kriterier.

Fordele:

Staten deler nu ud til dem der har fortjent. Gerne rundhåndet. Hvis en direktion kan skabe 10000 arbejdspladser der ikke koster støttekroner, og betale et rundt beløb i skat, må de for min skyld godt slippe 1% i skat og direktionen må for min skyld godt få en bonus der rykker. lad dem bare få så der kan blive til hus og bil og det hele, men jeg vil se overskudet først!!!!!

Fordelene er indlysende og lige ned af regeringens boldgade:

1.:Vi skal ikke bruge pengene før vi har dem.

2.: Ingen virksomheder har højere lønudgift til direktøren end 1.000.000,-

3.: Direktøren kan tjene formuer og vi hiver de bedste direktører ind fra hele verden.

4.: Systemet er kendt, da næsten alle direktører har en bonus.

Selvfølgelig er det ikke så nemt, men lige nu vil erhvervslederne have skattelettelser på forventet efterbevilling og fordi man ikke kan tiltrække udenlandske direktører. Det kan vi på denne måde, men tør de danske ledere tage konkurrencen op med de udenlandske?

Jeg har oplevet så meget dårlig ledelse, at jeg tror, vi skal have noget mere konkurrence på det område.

  • Comments(0)//www.bocksbjerg.dk/#post42