Mads Henning Pedersen, Min BLOG

Mads Henning Pedersen, Min BLOG

Om Bloggen

Mine tanker, breve og synspunkter mm.

Robin

dagstankerPosted by Mads Henning Pedersen Mon, October 11, 2010 11:20:10
I dag er det 10 år siden min gamle barndomskammerat, ven og bofælle Robin døde.

Han blev født med dårlige øjne, dårlig hørelse, men samtidig et gudsbenådet talent for musik og dans.

Undervisning og kor blev hans karriere, og den dag i dag hedder hans gamle kor "Robinerne" efter ham:


http://www.robinerne.dk/


Robin havde mange problemer med at finde ud af at leve i sit liv. Han havde svært ved, at forstå, at han blev elsket af mange.


http://www.youtube.com/watch?v=MLIh66cVP-M





  • Comments(0)//www.bocksbjerg.dk/#post39

Kindle

dagstankerPosted by Mads Henning Pedersen Sun, October 25, 2009 17:44:29

"Nu har jeg købt mig en walkman..."

Sang vi engang, da elektronik ikke var hvert mands eje, og mobiltelefoner vejede 4-5 kg.

Nu har jeg købt mig en Kindle. Se her hvad det er:

http://www.amazon.com/dp/B0015T963C/?tag=gocous-20&hvadid=4139255417&ref=pd_sl_8el54l7u6_b

En e-bogs læser. Og den er skøn. 100.000 sider der ialt vejer 200 g.

Kindle er lavet af Amazon.com. Den har indbygget 3G og er i direkte forbindelse med Amazon.com. Der kan du købe bøger, musik, aviser mm. og få det sendt direkte til din Kindle via en unik e-mail adresse som din kun kindle kan modtage.

Den arbejder med et format der heder .AZW og det er ikke noget alle og enhver ved hvad er. Men Amazon har gjort det let for Kindle brugere, idet de tilbyder, at man sender sine dokumenter til Amazon, som derefter konverterer dokumenterne og sender det til din Kindle. Dette koster en lille smule, idet Amazon tager betaling pr. mb. Ikke særligt meget, men aligevel. Der er også en gratis løsning, hvor du modtager dine dokumenter i din private mailboks. Den kræver, at du selv overfører dine dokumenter fra din computer til din Kindle via et medfølgende kabel.

Skriften står kniv skarpt og man kan læse i timevis uden at få røde øjne. Har du behov for lidt baggrundsmusik, så lægger du bare dine yndlingshit ind, og så spiller den medens du lytter.

Men når begejstringen har lagt sig lidt, så er det tid at være lidt kririsk.

I Kindle har man ikke mulighed for at arbejde med mapper som på computeren. Det betyder, at alle dine texter ligger i en lang række og du skal finde lige den du gerne vil læse.

Musikken spiller i den rækkefølge du har lagt den ind. Der er ikke mulighed for at vælge lige den Mozart passage der er så skøn til "Lady Chatterleys Elsker". Det tager jo lidt af fornøjelsen.

Der er meget få bøger på dansk til Kindle. Amazon konverterer gerne PDF og mange andre formater, men der findes kun ganske få på Dansk. På Amazon er der masser og der bliver flere hver dag, så der er lyse tider forude. Og så er et jo ikke Amazons fejl, at forlagene og bladhusene er bagefter.

More to come.

  • Comments(0)//www.bocksbjerg.dk/#post27

War is over, if you want to

dagstankerPosted by Mads Henning Pedersen Sat, December 08, 2007 09:40:01

Det er i dag 27 år siden John Lennon døde:

http://www.imaginepeace.com/

  • Comments(0)//www.bocksbjerg.dk/#post19

Toscana in my heart

dagstankerPosted by Mads Henning Pedersen Mon, October 22, 2007 11:53:28

En efterårsferie i Toscana med min elskede hustru. Det er da for godt.

Vi fandt billige flybiletter, en dejlig gård med fremragende værelser og en udlejningsbil på internettet.

Vi boede her ved en lille by som hed Pradaccio.

Blog Image

"Room with a view" får en ny betydning når man ser solopgangen over bjergene, ikke sandt?

Blog Image

Det ser nu også meget pænt ud i eftermiddagssolen.

Vi fandt værelset gennem et firma i Danmark. Og jeg kan godt anbefale dem. Klik på linket.

http://www.toscana-vacanze.dk/

"Auto Europe" havde en god pris på en bil som blev leveret gennem "Hertz". Det dyreste var tillægsforsikringen som løb op i 1/3 af lejen. Tanken var ikke fyldt op, hvilket kostede tid den næste morgen for at få det registreret hos udlejeren. Og da vi returnerede bilen opkrævede de penge som om tanken var fuld ved udleveringen. Velkommen til Italien.

Det kan jeg ikke anbefale. Brug hellere min gamle ven Marianne Damgaard fra National/Danecars. Hun er til, at stole på.

http://www.nationalcar.dk/psb.dll?

Første køretur gik til Castelnuovo di Garfagnana en times kørsel fra Pradaccio hvor vi boede. En meget dejlig by med en bymidte hvor der ikke kørte mange biler og hvor der var stille og dejligt. Byen er ikke så umidelbart smuk som andre byer, måske fordi den ikke er helt så gammel som andre byer. Men bestemt et besøg værd.

Blog Image

Smukkere og meget mere spændende var så Lucca. Byen hvor Pucinni boede og hvor han skrev sine mange musikstykker.

Blog Image

Her sidder han på byens torv sammen med Inge. Det er Inge til venstre.

I samme by bor en person om hvem det siges, at han har lært Brad Pitt alt om stil, holdning, format mm. Vi er ret sikre på, at det er ham Inge fik i søgeren her:

Blog Image

Og man må jo sige, at han er nydelig. Ikke sandt?

Lucca har en bykærne som er eliptisk og meget fin. Der kan man opleve Toscansk by miljø.

Blog Image

Læg mærke til at alle vinduer i grundniveau har runde buer. Flot, ikke?

Blog Image

Blog Image

På vejen til Lucca ligger Ponte el Diavolo. En bro fra 1100 tallet om hvilken det siges, at arkitekten måtte have hjælp fra djævlen for at bygge den færdig. (Det er nok også det, der er sket ved flere andre byggerier, tror jeg). Djævlens pris for dette var, at han fik den første sjæl som gik over broen. Arkitekten snød ved at lade en hund gå over først. Nogle gange møder jeg hunde som godt kunne være efterkommere til den køter.

Men flot er broen. Se selv.

Blog Image

Man kan godt forestille sig, at djævlen har en finger med i spillet, ikke?

Blog Image

Uanset hvad, så er den sgu´ flot.

Blog Image

Tæt på Pradaccio ligger "Grotta del Vento" som vi måtte se. Det er et enormt system at drypstens grotter. Grotten blev først åbnet i 1962 og er stadig besat af videnskabsfolk som render rund med åben mund og polypper i bar betagelse. Vi var også ret betagede.

Da man udgravede åbningen til grotten, fandt man knogler et bjørneskellet. Bamsefar havde den ringe højde af 3 meter, kunne man regne ud på resterne. I Rusland fandt man en fætter til bamsen som man købte og stillede op i begyndelsen af grotten.

Blog Image

Så er stemningen slået an.

Det var vildt imponerende. En drypsten starter som et lille rør man kalder spagetti, (selvfølgelig). det tager ti år om at vokse 1mm. Så disse sten har været en del år undervejs.

Blog Image

Se mere her:

http://www.grottadelvento.com/

Vi var også forbi et palads der kunne få Amalienborg til at ligne et udhus.

Blog Image

De havde også en pæn forhave.

Blog Image

Og så havde de en Pan figur jeg ikke kunne stå for.

Blog Image

Det er sgu ikke mange der har sådan en herre stående til at sprede lidt stemning. Og det er nu synd.

Vi tog nu kun derned fordi de havde en labyrint. Den var nu ikke noget at prale af.

Blog Image

Tag hellere herned:

http://www.kalvehave-labyrintpark.dk/

Den er langt flottere. Men der altså ingen panfigur. smiley

Der kommer mere senere, men kig også i vores fotoalbum:

http://www.sperling.nu/

  • Comments(0)//www.bocksbjerg.dk/#post18

John Lennon 67 år

dagstankerPosted by Mads Henning Pedersen Tue, October 09, 2007 19:31:24


Blog Image

www.imaginepeace.com

  • Comments(0)//www.bocksbjerg.dk/#post17

En slem tid er ovre

dagstankerPosted by Mads Henning Pedersen Fri, March 16, 2007 09:16:59
Det var ikk rart, men nu er det ovre.

Så er jeg tre modermærker lettere. Det betyder, at jeg har fået lidt slankere talje, desværre kun i den ene side hvor de sad. :-)
Som den luksussnob jeg er, benyttede jeg min sygdomsforsikring til at checke ind på det lokale privathospital. Jeg havde forestillet mig noget med ægte tæpper og B&O fjernsyn i rigeligere mængder. En badekåbe af kraftig velour eller måske satin. Det var der ikke. En gammel slidt badekåbe, et par underbukser som end ikke min kone ville se mig i, (hun er ellers vant til lidt af hvert) og en undertrøje, hvor jeg er temmelig sikker på, at der var et mærke fra Vester Fængsel under privathospitalets logo.

Enhver akkord arbejder, ville være grøn af misundelse på den i øvrigt flinke kirurg som hakkede og snittede i min gamle kadaver og fik styr på det hele i løbet af nul tid. Lidt pudsigt når hospitalets motto er ”Vi har tid til dig”. De siger selvfølgelig ikke hvor meget tid de har.

Nå, men alle var meget søde og det gik fint. I dag leger jeg rekonvalsent. Det er en anden måde at sige på, at jeg giver plads til min medfødte dovenskab og fornøjer mig med TV-serier og kriminalromaner. ;-) I eftermiddag vil jeg købe en rigtig ulækker kage hos den lokale bager og indtage den til en kop god kaffe. Højdepunktet i enhver gammel mands dag: kaffen og kagen!!!!!! Min vidunderlige hustru forkæler mig i alle ender og kanter, så det er en ren fryd, men hun får sgu´ ikke min kage.

I morgen er alt normalt igen og jeg arbejder videre hvor jeg slap i går. Om to uger skal stingene ud og jeg får at vide hvilke celler der er i de tre modermærker. Jeg har besluttet mig for, at uanset hvad slags slemme drenge det var, så er de væk nu. Som den gode skatteborger jeg er og har været i mange år, så får jeg fuld valuta for pengene, idet staten betaler for, at en af landets bedste hudlæger i de næste 10 år, vil kigge min smukke krop efter for nye mærker. Så skulde der være et lille mærke som vil titte frem, kan det bare komme an.

  • Comments(1)//www.bocksbjerg.dk/#post1
« Previous